Til seminarier
Vi betragter landets læreruddannelser som et afgørende indsatsområde i bestræbelserne på at øge den kreative anvendelse af computerspil, it og nye medier i grundskolen. Utallige undersøgelser peger på manglende fokus på dette område, og kritiserer læreruddannelsen for ikke at tage it seriøst. I vores øjne er denne kritik imidlertid både urimelig og forfejlet, for selvfølgelig tages it seriøst, men samtidig er det sjældent muligt konstant at være opdateret med nyeste viden om computerspil og læring - det er trods alt hverken det eneste eller vigtigste element i uddannelsen af kommende lærere.
Det må bare ikke betyde, at de lærerstuderende aldrig bliver præsenteret for computerspil som uomgængeligt, legitimt og værdifuldt element i deres fremtidige undervisningspraksis. Derfor hører vi særdeles gerne fra din læreruddannelse, hvis i gerne vil medtænke computerspil i undervisningen. Vi tager altid en dialog om den konkrete situation, men vi kan fx tilbyde følgende:
- Efteruddannelse af undervisere
- Oplæg og kreative indspark for undervisere & studerende
- Workshops
- Forslag til konkrete undervisningsforløb
- Supplerende undervisning ifm. medieforløb